Pære 'Colorée de Juillet', Spisepære
Kendes også som 'Colorée' og 'Juliette'. Meget lækker pære, med saftig, krydret, god smag og flot gyldent skin med røde striber. Frugtkødet lækkert og ret fast. Modner fra ca. medio august. Anvendt gennem mange år i DK. Træet svagtvoksende, med lidt overhængende grene. Velegnet til mindre haver, og til espaillering. Bestøves af alle andre pærer, på nær Grev Moltke, og bestøver selv alle andre, dog ikke sin egen sort.
Et gammelt ordsprog siger, at som man sår, sådan høster man også. Det gælder også som man dyrker sine frugttræer. Selvom man ikke selv har sået dem, skal de plejes, for at give afkast.
Mange træer har det fint med at stå, hvor de står og yder et flot, sundt udbytte hvert eneste år, uden de store fordringer til pleje og vedligehold. Men det er kun fordi, de i starten har fået den rette pasning. Og hvad er så det?
Plantningen af træer, man forventer skal yde noget, skal ske i egnet jord. Frugttræer er generelt ikke vilde med skovbund/sur bund (sand med humus/sphagnum i det øverste af vækstlaget) De har behov for en fast jord med let sur til neutral pH værdi og især der, hvor jorden varmes godt op af solen i løbet af dagen, yder de deres bedste.
De kan heller ikke lide fugt, så de bør plantes lidt højt i terrænet. Selvom man måske tror at de har det let, når der er fugtigt hele tiden, er det ødelæggende for rødder og bark, og man tager oftest livet af træet, i stedet for at gøre det godt.
Passer man området over roden, omkring stammen, så der er rent og tørt, og sørger for gødning med jævne mellemrum, (min. 2-3 gange årligt) så træerne får det, de har behov for, som de har været vant til i planteskolen, opstår der sjældent problemer.
Frugttræer vokser og yder bedst, hvor der ikke er stor konkurrence fra andre nærings-krævende afgrøder (læs: ukrudt og især græs) Har man en mager jord, er det især vigtigt, at der ikke er masser af andre, krævende planter omkring stammen og roden på træerne. Græs bør aldrig vokse tættere på stammen end 50 cm, og ligesådan med andet ukrudt, ellers sker der ofte det, at træet bliver taberen i kampen om næringen.
Dårlig jord, som ikke bliver kompenseret med jordforbedring og tilført næring, er desværre ofte den visse død for frugttræerne, som kan stå i stampe i årevis, inden de endelig bukker under. Det er så ærgerligt at se på, og drømmen om de mange kasser frugt må skrinlægges.
Sygdomme i frugttræer er sjældent et stort, tilbagevendende problem, hvis jordbund og sol og næring er i orden, men der er sygdomme, man må bekæmpe. (se PLANTEAPOTEKET)
Mange sorter af frugttræer, man kan købe til dansk havebrug, er ikke tilsvarende de sorter der købes i butikkerne, og ved gårdsalg. Det er der flere grunde til:
1: Med årene mister mange frugtsorter deres resistens mod sygdomme. De sorter man for 20 år siden kaldte resistente, kaldes det sjældent i dag, idet der er kommet nye typer svampe, vira og bakterier, som har 'brudt koden' for disse sorters resistens i løbet af de forløbne år. Det er en naturlig proces, som man ikke kan gøre noget ved. Man har bl.a. 'renset' nogle af de mest populære sorter, for at forsøge at genskabe deres resistens, men
2: Mange frugtsorter i butikkerne er dyrket i udlandet, og under lidt varmere himmelstrøg, hvor de er velegnede. Det betyder ikke, at de også er egnede herhjemme, eller at de dermed kun kan dyrkes med mindre restriktiv politik på området omkring bekæmpelsesmidler, end herhjemme. De er blot ikke ligeså velegnede til dyrkning her, som de heri anbefalede sorter.
3: De sorter som man oftest vælger at dyrke i haverne i Danmark er lavet til dette brug. De er udvalgt efter mange kriterier, både hvad angår frugtens egenskaber, men også selve træets egenskaber. Derfor er der et kæmpe udvalg af muligheder. Man kan vælge dværgtræer, søjletræer, træer med svagere vækst, middelstærk vækst eller træer på vildstamme, dvs. som i de gode gamle dage, hvor et enkelt træ ad åre kunne fylde hele haven ud.
De færreste steder kan man finde det fulde sortiment af sorter. Endnu sjældnere er det at finde de mange sorter med de specifikke vækstegenskaber, man har behov for. Derfor vælges et repræsentativt udvalg med de bedste egenskaber på stammer med middel vækst, og nogle få, anbefalelsesværdige, med alternative vækstformer. Så bliver træerne ikke større end godt er, selv i en mindre have, og der er også nogen spændende idéer og nye impulser, som gør at man kan få forskellige specielle behov og ønsker opfyldt.
